Sider

tirsdag den 13. august 2013

Grand Theft Auto

Spillet, jeg skrev om sidst, var naturligvis GTA V. Jeg har altid været kæmpefan af Grand Theft Auto serien lige siden jeg for første gang satte GTA I i min PlayStation 1.

GTA har efterhånden en lang historie, og det første spil udkom i 1997, udgivet af spilfirmaet DMA, som i dag er den Take 2-ejede spilgigant Rockstar Games.

I 2001 udkom det revolutionerende GTA III, som bragte serien ind i tre-d-alderen. GTA III-æraen blev til en serie af tre spil, GTA III, GTA Vice City og GTA San Andreas, som alle var fabelagtige spil.

I 2008 udkom GTA IV, som var det først spil til PlayStation 3. Det blev naturligvis en bragende succes, og nu fem år senere udkommer GTA V.

Når der går så lang tid mellem hvert spil, så glæder man sig også, når man endelig får et i hånden. Som de selv siger, så går de ikke efter at udgive et spil hvert år, men at skabe kvalitetsspil, der holder længe. Det er noget, jeg sætter pris på. Jeg håber virkelig, at jeg har råd til spillet, når det udkommer. Jeg kan ikke bare nøjes med standardversionen; jeg må have den dyre limited edition. Men spillet bliver jo en klassiker, så selv hvis jeg skal tage et lån, må jeg have det.

lørdag den 10. august 2013

En stor glæde!


Lige nu spiller jeg ikke helt vildt mange spil, hvilket jeg også nævnte i sidste blog. Sådan er det, når vejret er godt.

Men... det er noget, jeg glæder mig til Et helt specifikt spil, som altid får meget høj prioritet. Jeg vil ikke give flere hints i denne post, men du kan måske gætte dig til hvilken stor spilserie, det er, jeg snakker om.

mandag den 5. august 2013

En lille deroute



Jeg ved, jeg har været væk i et lille stykke tid nu, og det var sådan set ikke min hensigt, men så kom sommeren lige pludselig. I modsætning til hvad folk tror om nørder, så kan vi faktisk godt lide at være udenfor og nyde solen; det handler ikke udelukkende om at sidde indenfor og nørde computerspil døgnet rundt, året rundt.

Nej, der skal også være plads til lidt adspredelse, og den sidste måned har jeg hængt ud sammen med mine venner. En af mine venner, som jeg tit spiller Sid Meier's Civilization V med (som jeg vil snakke med lige om lidt), har været i gang med at istandsætte en bil. Jeg har rigtig fået leget med autoreservedele og set, hvordan en forbrændingsmotor virker. Det er sådan set ret fedt at se, hvordan de ting, vi kender fra hverdagen i virkeligheden fungerer.

Nå, men nu vil jeg lige nævne, at der er udkommet en ny expansion til Civilization V, som hedder Brave New World. Jeg har lige prøver det hurtigt, og jeg synes, det er fedt, hvordan de har inkluderet politik, som en aktiv faktor i spillet, hvilket giver det en helt ny dimension. Jeg skal nok spille det lidt mere, før jeg endeligt kan afsige en dom, men på overfladen ser det godt ud.